Tag Archives: hypertension

Hjertekarsygdom: Forhøjet Blodtryk, Blodpropper, Hjertetilfælde, Slagtilfælde

Problemer med kredsløbet eller trykken i brystet?
På blodfortyndende, blodtrykssænkende eller kolesterolsænkende medicin?

Hjerte operationer, hjerte transplantationer, pacemakere og hjertemedicin er ikke langsigtede løsninger.

Hjertekarsygdom er den absolut største årsag til død i den vestlige del af verden. Hjertemusklen er så effektiv til at udskille ilt fra blodet, at mange mennesker udvikler svær Arteriesygdom før symptomer forekommer. Blodkar/årer/arterier/vener kan nemlig være mere end 70% blokerede før symptomer viser sig, og her kan det være fatalt i form af et Hjertetilfælde (Blodprop i hjertet) eller Slagtilfælde (Blodprop i hjernen).

Men Hjertekarsygdom kan både forhindres, stoppes, kontrolleres og kureres med smertefri midler, som er både økonomisk og helbredsmæssigt forsvarlige, og samtidig særdeles effektive på både kort og lang sigt. Således kan Hjertesygdom og Arteriesygdom bremses på få dage, risiko for blodpropper og hjerneblødninger (akutte og livstruende risici) kan minimeres på samme tid, og forsnævring/forkalkning af kredsløbet kan afhjælpes (Gendannelse af arterier mm. kan dog tage op til flere år, se eksempler længere nede på siden).

Sund arterie (aorta), åbnet og fladtrykt. Arterie (aorta) med svær åreforkalkning, åbnet og fladtrykt. 2 arterier som efter udtagelse af patienter er åbnet og mast flade.
Arterie (Hovedpulsåren / Aorta), sund. Arterie (Hovedpulsåren / Aorta) med svær Åreforkalkning.

 

 

Om Hjertekarsygdom:

Hjertekarsygdom er betegnelsen for en større række af lidelser og symptomer, som rammer hele kroppen, eksempelvis:

  • Forhøjet blodtryk, Hypertension
  • Hyperkolesterolæmi (Høj kolesterol)
  • Aterosklerose (Åreforsnævring, Åreforkalkning)
  • Hyppige små blodpropper
  • Større blodpropper
  • Angina (Brystsmerter, Brystkrampe)
  • Hjertesygdom (Iskæmisk Hjertesygdom, Insufficient Myokardie Perfusion, utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertemuskulatur)
  • Hjertetilfælde (Blodprop i Hjertet, Hjerteinfarkt, Myokardieinfarkt)
  • Slagtilfælde (Blodprop i Hjernen)
  • Hjerneblødning
  • Erektil Dysfunktion / Impotens (mænd) eller Seksuel Dysfunktion (kvinder)
  • Grå og Grøn Stær, dårligt syn
  • Høretab, nedsat hørelse
  • Paradentose (Periodontal sygdom)
  • Lændesmerter & andre rygsmerter, herunder Diskos Degeneration

Fælles for ovenstående lidelser er en større reduktion af blodgennemstrømning, hvilket blandt andet medfører at hjertet skal kompensere for den manglende blodgennemstrømning. Manglende blodgennemstrømning kan ligeledes betyde reduktion af tilførsel af ilt og ernæring til dele af kroppen.

 

Lidelser som kan følge med hjertekarsygdom:

  • Arytmi (Irregulær Hjerterytme, Hjerterytmeforstyrrelse)
  • Overvægt. Læs mere om Permanent Vægttab
  • Type 2 Diabetes. Hjertekarsygdom + overvægt resulterer ofte i Type 2 Diabetes eller Prediabetes, som er et forstadie til Type 2 Diabetes. Læs mere om Diabetes
  • Depression
  • Tremorer (rysten)

 

Kan Hjertekarsygdom forebygges og kureres?

Hjertekarsygdom kan både forebygges, bremses og kureres. Men for at dette skal kunne lade sig gøre, skal en række forudsætninger være til stede omkring korrekt ændring af livsstil. Og det er her Helbredspilot kommer ind i billedet.

Koronar angiografi af højre koronararterie Koronar angiografi (røntgen) af højre Kranspulsåre / Koronar Arterie.

Til venstre:
Åreforsnævring før livsstils ændring.

Til højre:
30% forbedring efter 60 måneders korrekt livsstils ændring (stadig med kolesterolsænkende medicin).

Videnskabelige undersøgelser viser, at uden signifikante livsstilsændringer vil hjertets tilstand typisk forværres. Men med signifikante livsstilsændringer vil blodtilførslen til hjertet forbedres på mindre end 1 måned, hjertets evne til at pumpe normalt kan forbedres på mindre end 1 måned, og hyppigheden af angina/brystsmerter kan falde med 90% på mindre end 1 måned. Indenfor 1 år kan alvorligt blokerede arterier, også i hjertet, blive mindre blokeret.

Hjertekarsygdom kan kureres, også for individer som står på venteliste til hjertetransplantation, men der kan i nogle tilfælde være skader på hjerte, hjerne, øjne, arterier og vener som er opstået undervejs, der måske ikke er til at genoprette. Af de skader som kan genoprettes, vil nogle af disse tage år for kroppen at hele. Men risikoen for at dø af hjertetilfælde/slagtilfælde og blodpropper andre steder på kroppen, vil kort inde i en disciplineret behandling være meget lav, hvor samme risiko vil være tilsvarende høj inden behandlingen.

 

Hvornår opstår Hjertekarsygdom:

Hjertekarsygdom kan opstå in utero (i moders mave) [Kilder: 1,2]. Såfremt moder har en dårlig/usund livsstil, kan der allerede mens barnet ligger i moders mave forme sig inflammation, fedt- og kalkaflejringer (plak) i arterierne hos det ufødte barn og resultere i åreforkalkning. Efter barnet er født kan forældrenes dårlige/usunde livsstil præge barnet yderligere og forværre Hjertekarsygdommen gennem barndommen og den tidlige ungdom [Kilder: 3,4,5,6,7]. Hjertekarsygdommen kan i barndommen komme til udtryk gennem Hyperkolesterolæmi (Høj kolesterol), Forhøjet Blodtryk, Lændesmerter/andre rygsmerter samt Depression. Hvis barnet er overvægtigt kan insulin modstand og Type 2 Diabetes indtræffe fra 8-års alderen. Hjertekarsygdom kan også indtræffe senere i livet, hvis man har så heldig/dygtig at have været meget sund indtil da. Herefter kan symptomer og lidelser som ovenfor indtræffe.

 

Hvordan opstår Hjertekarsygdom:

Forskellige elementer cirkulerer gennem kredsløbet i hele menneskekroppen, især røde og hvide blodlegemer. Karvæggen i pulsårerne er glat og med jævn tykkelse hos raske personer, dvs. personer med god og sund livsstil. Med usund og dårlig livsstil opstår der fedt- og kalkaflejringer (plak) i pulsårerne samt i kranspulsårerne. Aterosklerose (åreforsnævring/åreforkalkning) opstår når plak bliver aflejret på indersiden af en arterie, som med tiden bliver forsnævret og ufleksibel. Bliver åreforsnævringen i værste tilfælde markant, så der eksempelvis kun kan løbe meget lidt blod igennem, eller alternativt at karret lukkes helt, kan en blodprop opstå.

 

Hvordan opstår Blodpropper:

Blodpropper kan opstå:

  • Hvis en åreforsnævring bliver forsnævret mere end 90%. Så kan arterien lukke helt af.
  • Hvis der opstår en revne i eksisterende plak fra åreforkalkning, hvorefter blodet kan størkne og en trombe blodprop kan dannes, som kan vokse i størrelse indtil blokaden af blodgennemstrømningen er komplet.

 

Hvordan opstår Hjerteanfald:

Hjerteanfald opstår typisk efter nogen tids Hjertekarsygdom. Hjertets pulsårer (Kranspulsårerne/Koronar arterierne) forsyner hjertet med ilt og den næring, som hjertet behøver for at fungere. Koronarsygdom (aterosklerose i Kranspulsårerne/Koronar arterierne) kan give kraftige brystsmerter (brystkrampe/angina/angina pectoris). Bliver åreforsnævringen i Koronar arterierne markant, og der eksempelvis kun kan løbe meget lidt blod igennem, eller alternativt at karret lukkes helt, kan Hjerteanfald (blodprop i hjertet) opstå.

 

Et område af Myokardiet (Hjertemusklerne) med utilstrækkelig blod gennemstrømning.

Et område af Myokardiet (Hjertemusklerne) med utilstrækkelig blod gennemstrømning.

Blodgennemstrømning normaliseret (efter kun 3 ugers optimeret livsstil).

Blodgennemstrømning normaliseret (efter kun 3 ugers korrekt livsstils ændring).

Insufficient Myokardie Perfusion kureret.

Insufficient Myokardie Perfusion betyder utilstrækkelig blodgennemstrømning i hjertemuskulaturen, og kaldes også for Iskæmisk Hjertesygdom.

Her er Positron Emissions Tomografi (PET) udført på en patient med Koronar Arterie Sygdom (Koronar Aterosklerose/Aterosklerose i kranspulsårerne).

 

Hvordan rammer Hjertekarsygdom ryggen:

[Kommer snart…]

 

Hvordan rammer Hjertekarsygdom synet:

[Kommer snart…]

 

Hvordan rammer Hjertekarsygdom hørelsen:

[Kommer snart…]

 

Hvordan rammer Hjertekarsygdom potensen (mænd) og lysten (kvinder):

Læs mere om Impotens (Erektil dysfunktion) og manglende lyst (Seksuel Dysfunktion).

 

Hvad skyldes Hjertekarsygdom og hvordan undgås/kureres sygdommen?

For at undgå Hjertekarsygdom skal inflammationen og åreforkalkningen for det første bremses. Men det er langt fra nok. Folk som lever en sund livsstil har ikke åreforkalkning i alderdommen, og således er denne lidelse ikke aldersbetinget men livsstilsbetinget.

Information om og vejledning i målrettet forebyggelse og helbredelse af Hjertekarsygdom er den ydelse som Helbredspilot leverer. Desuden er Helbredspilot også en støtte i forløbet, og kan vejlede og hjælpe i processen med omstilling af livsstil som er påkrævet, for at det ønskede resultatet opnås.

Koronar angiografi af yderste venstre forreste nedadgående arterie. Koronar Angiografi (røntgen) af yderste venstre forreste nedadgående arterie.

Til venstre:
Svær åreforsnævring før livsstils ændring.

Til højre:
Markant forbedring efter 32 måneders korrekt livsstils ændring (uden kolesterolsænkende medicin).

 

Helbredspilot Metoden er evidensbaseret, og er således videnskabeligt veldokumenteret og meget effektiv, både på kort og lang sigt. Og der kan som sagt spares store udgifter til medicin.

Kontakt Helbredspilot på info@helbredspilot.dk for at høre mere, eller for at komme i gang med det samme.

Se desuden Priser.

 

 

Kilder:

  1. C Napoli, F P D’Armiento, F P Mancini, A Postiglione, J L Witztum, G Palumbo, W Palinski. Fatty streak formation occurs in human fetal aortas and is greatly enhanced by maternal hypercholesterolemia. Intimal accumulation of low density lipoprotein and its oxidation precede monocyte recruitment into early atherosclerotic lesions. J Clin Invest. 1997 Dec 1;100(11):2680-90.
  2. M R Skilton, N Evans, K A Griffiths, J A Harmer, D S Celermajer. Aortic wall thickness in newborns with intrauterine growth restriction. Lancet. 2005 Apr 23-29;365(9469):1484-6.
  3. C J McNeal, T Dajani, D Wilson, A E Cassidy-Bushrow, J B Dickerson, M Ory. Hypercholesterolemia in youth: opportunities and obstacles to prevent premature atherosclerotic cardiovascular disease. Curr Atheroscler Rep. 2010 Jan;12(1):20-8.
  4. A K Saenger. Universal lipid screening in children and adolescents: a baby step toward primordial prevention? Clin Chem. 2012 Aug;58(8):1179-81.
  5. G S Berenson, S R Srinivasan, T A Nicklas. Atherosclerosis: a nutritional disease of childhood. Am J Cardiol. 1998 Nov 26;82(10B):22T-29T.
  6. D R Labarthe. Prevention of cardiovascular risk factors in the first place. Prev Med. 1999 Dec;29(6 Pt 2):S72-8.
  7. H Ning, D R Labarthe, C M Shay, S R Daniels, L Hou, L V Horn, and D M Lloyd-Jones. Status of Cardiovascular Health in US Children Up to 11 Years of Age. The National Health and Nutrition Examination Surveys 2003–2010. Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes. 2015; 8: 164-171

Hospitaler og Læger er nu 3. største årsag til død

I følge en ny undersøgelse foretaget af Johns Hopkins University School of Medicine, er medicinsk behandling (hospitaler og læger) nu 3. største årsag til død i USA, kun overgået af Hjertekarsygdom (Hjertetilfælde, Slagtilfælde) og Cancer (kræft).

Selvom nogle forhold er forskellige fra USA til Danmark, og man således ikke kan overføre resultaterne af denne undersøgelse direkte, så kan man på den anden side godt forvente lignende tal i Danmark, måske med nogle mindre afvigelser.

Lyt til interview om undersøgelsen med Dr. Martin Makary, MD, som er professor i kirurgi hos Johns Hopkins University School of Medicine (på engelsk):

 

Er hospitaler farlige?

Formanden for Læger Uden Sponsor, leder af Det Nordiske Cochrane CenterRigshospitalet i København, professor i klinisk forskningsdesign og analyse på Københavns Universitet, overlæge dr.med. Peter C. Gøtzsche, udtalte i 2015 til TV2:
“Det gælder om at holde sig rask. Det er for farligt at blive indlagt på sygehuset.”

 

Den helt indiskutabelt bedste strategi for overlevelse er, at leve sundt og forebygge så meget det kan lade sig gøre. Selvom det er bedst at starte så tidligt som muligt på at leve rigtig sundt, er det aldrig for sent at vende skuden. Men det kræver naturligvis en helhjertet indsats, og nogle sygdomme har ikke en kur, når først man har fået diagnosen.Men selv med diagnose som ikke kan kureres, kan en del rettes op med en korrekt og evidensbaseret livsstilsomlægning.

Vigtigst er det at huske, at der ikke findes magiske piller eller anden medicin, som kan udligne eller forebygge dårlig livsstil og andre årsager; piller og anden medicin kan kun dæmpe symptomer.

 

Undersøgelsen findes her (resumé/abstract):
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2139

Undersøgelsen findes her (fuld PDF):
http://www.bmj.com/content/bmj/353/bmj.i2139.full.pdf

Artikel fra Johns Hopkins University School of Medicine:
https://hub.jhu.edu/2016/05/03/medical-errors-third-leading-cause-of-death